Malekurser på kunstskolen Sønderbygaard

På Kunstskolen Sønderbygaard holdes en række kurser i tegning og akrylmaling. Der udbydes både workshops, weekendkurser, formiddagskurser og aftenkurser.

Underviser på kurserne er kunstner Christina Kjelsmark, Kunstner Bente Stæhr og inviterede kunstnere.

De aktuelle kurser opdateres løbende.

Kunst og natur (15)
CAT_0774

Ateliet er indrettet med 12 staffelier. Derudover anvendes en del af galleriet til undervisning. På weekend kurserne er frokosten altid med i kursusprisen. Maden er lavet af lokale råvarer.

Ateliet og resten af huset står åbent døgnet rundt for Sønderbygaards kursister. På kurserne ser vi ofte at der males langt ud på natten, nogle gange ledsaget af høj musik, dans og rødvin, andre gange emmer rummet af dyb koncentration og stilhed.

Akrylkurser: 

På Akrylkurserne eksperimenterer vi med forskellige maleteknikker. Vi bruger malingen både transparent i tynde lag og heldækkende. Akrylen suppleres med oliepastelkridt, tusch, stof, papir og andre materialer. Hvert kursus har et overordnet tema. Temaerne er både abstrakte og naturalistiske teknikker og motiverne er landskaber, dyr, mennesker, bygninger, detaljer og abstrakte former. Målet er at skabe individuelle og levende motiver med et fleksibelt materiale. Der holdes kurser både om formiddagen, om aftenen og i weekender. Læs mere om de aktuelle kurser under “aktuelle kurser”.

CAT_0766
Kunst og natur (5)

Endags Workshop:

Workshops er enkelte kursusdage, hvor du kan mødes med andre malere og udvikle dit kunstneriske udtryk. Dage hvor du kan få lov at koble hjernen helt fra, fokusere på et emne og blot nyde at male og lade dig inspirere. Hver gang gives der et oplæg i et fastlagt emne. Der vises en maleteknik, og en masse nye ideer. Derefter arbejder du individuelt med dit billede under kreativ inspiration og personlig vejledning fra din underviser. Temaer kan være: landskabsmaleri, serigrafi, akvarellens betydning, med stempler og tryk, slagmetallets virkninger osv. Workshops er inkl. lån af materialer, kaffe/te og en lækker frokost. Det eneste du selv skal medbringe/købe på stedet er lærred.

Ro til at male:

Vi har et enkelt kusistværelse på gården, hvor det er muligt at bo i dagene før og efter et kursus. Du kan også leje værelset samt en plads i atelieret, hvis du gerne vil have ro til at arbejde med dit maleri i flere dage. Kontakt Christina for muligheder.

Bed&Atelier:

Book et værelse og et staffeli i atelieret og træk dig tilbage et par dage. Her kan du i ro og mag stå og male, fordybe dig, udvikle dig og bare stresse af. Pris v. 2 overnatninger + leje af atelier 1200 kr. Medlemmer af ArtAcademy 1000 kr.

 

Kunst og natur (10)
Scroll to Top